Alle hverdage kl. 08:00-15:00
Mandag og torsdag kl. 08:00-16:00
Tlf. 86 80 15 77
Vi sælger briller helt ned til baby størrelser og vi har hos Øjenlægernes Optik altid mange brillestel til børn og juniorer på lager, da tilpasning til det enkeltes ansigt er meget vigtigt.
Vi anbefaler fleksible titaniumstel, da man opnår større lethed og undgår at barnet kommer i kontakt med nikkel. Men først og fremmest klarer et fleksibelt stel bedre de små stød som livet i børnehave /skole og til sport/fritid måtte bringe.
Næsepudder hjælper stellet til at sidde bedre på næsen og findes i forskellige udgaver. Det er vigtigt at stellet ikke glider ned på næsen så barnet kommer til at kigge over brillen. Er der rettet for bygningsfejl i brilleglassene er det også vigtigt at brillen ikke sidder skævt.
Kravler eller hænger dit barn meget med hovedet nedad, da findes der forskellige muligheder for hvordan man sikrer brillerne bag ørerne.
Børn vokser ud af deres tøj og sko samt det slides. Det samme gælder børnebriller. Hvert 1½ år skal man regne med at brillen skal skiftes ud. Men der kan være variationer i dette alt efter barnets alder, vækst hastighed og hvor voldsom barnet er ved brillerne. Nogle gange kan det være en fordel af have en reservebrille.
Børn får altid plastikglas, frem for mineralsk glas. Har man et barn med kun et godt øje, kan man overveje om man skal have et sæt sikkerhedsbrilleglas i det materiale som hedder Trivex, hvilket er et mere fleksibelt og brudsikkert plastmateriale.
Det kan være en god ide at medbringe brilleetuiet i skolen/institutionen, så brillerne ikke ender med at ligge og rode i en garderobe i tilfælde af vand-/sne kamp eller lignende. Hos Øjenlægernes Optik følger der altid et etui med til en brille.
Alle hverdage kl. 08:00-15:00
Mandag og torsdag kl. 08:00-16:00
Tlf. 86 80 15 77